Fugt og ventilation

En tidssvarende bolig skal være tæt så man undgår varmespild. Men i bestræbelserne på at få lukket alle huller og utætheder må man ikke overse, at frisk luft og dermed ventilation er en betingelse for sundheden. En gennemsnitsfamilie producerer hver dag ca. 15 l. vand i form af vanddampe. Vanddampen kommer dels fra brugen af køkken og badeværelse. Vanddampen skal ud af huset igen hver dag. I mange boliger er det nok med en kraftig udluftning med gennemtræk 5-10 min. 2-3 gange i døgnet, foruden jævnlig udluftning af badeværelse og køkken. I nye tætte boliger eller boliger hvor der er sat nye vinduer og udført isolerings og tætningsarbejde, skal der mere til. Her bør der etableres permanent udluftning, f.eks. ved ventiler i ydervægge eller vinduer, ventilen skal kunne reguleres. Fugtigheden inden døre bør helst ikke være højere end 45-50% om vinteren og 60-65% om sommeren. Målingen kan foretages med et hygrometer (luftfugtighedsmåler).


KAN LUFTEN IKKE BLIVE FOR TØR?
NEJ, men luften kan godt føles for tør, og man kan have tørre slimhinder selvom luftens fugtighed er høj. Fornemmelsen af tørhed kan skyldes støv, høj rumtemperatur eller sygdom.

VANDFORDAMPER
I vores klima er det normalt ikke nødvendigt at installere en vandfordamper, medmindre det er ordineret af lægen. En vandfordamper kan være årsag til, at bakterier og allergifremkaldende svampe spredes ud i huset, hvis der ikke holdes omhyggeligt rent.

VARMEISOLERING OG UDLUFTNING MINDSKER FAREN FOR KONDENSATION
Langt den hyppigste årsag til kondensation er varm rumluft, som i en vinter opvarmet bygning kommer i forbindelse med de omgivende køligere overflader. Jo koldere de omgivende overflader og konstruktioner er, og jo højere luftens relative fugtighed er, desto større er faren for kondensation. To væsentlige forholdsregler til at undgå kondensation under vinterforhold er derfor godt varmeisolerende konstruktioner og udluftning. Hvis en konstruktion er godt varmeisolerende, vil dens indvendige overflades temperatur være nær rumluftens. Rumluften vil derfor kun blive afkølet lidt ved berøring med konstruktionens overflade, hvorved kondensation kan undgås. Kondensation kan ske ikke alene på indvendige overflader, men også inde i materialer og konstruktioner. Kondensation her er tit farlig, fordi den ikke kan konstateres umiddelbart. I rum, hvor temperaturen og den relative fugtighed ofte er høje, f.eks. vaskerier, visse (våde) industrier og baderum, er faren for kondensation stor. I disse tilfælde er det særligt vigtigt, at konstruktionerne udføres korrekt i henhold til ovennævnte princip, og at der etableres gode muligheder for udluftning. I enkelte tilfælde kan en bygnings rum konstant være køligere end omgivelserne, hvilket f.eks. gælder for frysehuse. Også i dette specielle tilfælde gælder princippet, at hvis kondensation skal undgås, skal det dampdiffusionstætte lag anbringes på den side af konstruktionen, som varmen kommer fra.

FUGT I TRÆ
Bygningstræ er et af de gængse materialer, der kan indeholde mest fugt. Helt på til et vandindhold på to gange træets tørvægt. Til gengæld når træ forholdsvis hurtigt sin ligevægtstilstand med den omgivende luft, og korrekt anvendt kan træ holde længe, selvom det er et organisk materiale, når blot det gives mulighed for udtørring.
Meget uimprægneret træ - især det, der anvendes til tømmerkonstruktioner udsættes for nedbør under byggeprocessen. Herved kan det få et meget højt vandindhold, men under normale forhold vil udtørring bringe vandindhold ned til ca. 20%, blot udeluften har fri adgang. Kan vandindholdet holdes under 20%, er der ikke fare for svampeangreb. Er uimprægneret træ konstant udsat for en relativ fugtighed på over 85%, for kondensvand eller nedbør (indirekte fra utætheder i tag, nedløbsrør, vandrør o.s.v.) vil dets vandindhold komme over 20%, og træet vil rådne.

TRÆET SOM FUGTSTØDPUDE
Træ og andre materialer med højt ligevægtsfugtindhold (f.eks. uld og bomuld) virker som stødpude til at opretholde en konstant relativ luftfugtighed. Dette kan være en fordel, hvis der midlertidigt fordamper en større mængde vand i et lokale (tøj hænges til tørre, mange mennesker forsamles). Stigningen i luftfugtigheden dæmpes, fordi træværk m.m. straks begynder at optage fugt efter ligevægtskurven, og man undgår herved kondens på kolde overflader, som ville have været en følge af høj luftfugtighed.

HVORFOR KAN DER FOREKOMME FUGTPLETTER EVT. MUG OG SKIMMEL PÅ VÆGGE I ÆLDRE HUSE, DER ER BLEVET HULMURS ISOLERET.
Den mest sandsynlige forklaring er, at der samtidig med hulmursisoleringen er sket en nedsættelse af luftudskiftningen i huset på grund af isætning af tætningslister ved vinduer og døre eller en udskiftning af disse, således at dugpunktet af luften i huset er steget. En anden mulighed er, at enkeltvinduer , der har virket som fugtregulatorer (dugdannelse), er skiftet ud med dobbelte vinduer, hvilket også vil bevirke højere dugpunkt. Den indvendige overfladetemperatur på et enkelt lag glas er ca. 7 grader. ved en temperaturforskel ude - inde på 20 grader. På dobbelt rude er temperaturen ca. 13 grader. - altså omtrent som i hjørnerne. En tredje mulighed er, hvor der allerede er dobbelte vinduer, at dugpunktet kun har ligget ganske lidt over væggens indvendige overfladetemperatur, men ikke mere end at den kondenserende fugtmængde har kunnet opsuges i vægoverfladen uden at fremkalde synlige fugtgener. Når der så hulmursisoleres, vil den indvendige overfladetemperatur stige så meget, at størstedelen af vægarealet ikke længere virker som fugtregulator , hvorfor dugpunktet vil stige og medføre, at de fugtmængder, der kondenserer i de "kolde" hjørner, bliver så stor, at de giver anledning til synlige fugtgener .
 
 

Kontakt